Lovliggørelse
Vi kan hjælpe dig med at søge om lovliggørelse af dit byggeri. Eksempelvis hvis:
- du har bygget uden først at have en byggetilladelse – og måske allerede har fået en varsling af kommunen
- du er ved at sælge dit hus, hvor mægler har oplyst dig om manglende tilladelser
- du har bygget nyt, men har svært ved at få godkendt det hos kommunen
Vi rådgiver dig uanset din situation, så du kommer hurtigst muligt videre.
Hvornår er der krav om lovliggørelse af byggeri?
I princippet skal du registrere alle ændringer i BBR, når du bygger om eller bygger nyt. Sætter du en væg op eller et ekstra toilet, vil det ikke kræve en byggetilladelse og derfor heller ikke en lovliggørelse. Disse ændringer skal blot registreres i BBR. Læs her hvordan du selv retter BBR.
Hvis du eksempelvis bygger nyt drivhus, carport eller laver et eksisterende rum om til beboelse, så vil det kræve en byggetilladelse. Er denne ikke opnået inden du opførte dit byggeri, vil du kunne løbe ind i en lovliggørelsessag.
Der skal søges om lovliggørelse, hvis du har foretaget en renovering af din bolig, som medføre ændre bygningens anvendelse. Fx hvis dit pulterrum bliver til børneværelser, kontoret flytter i kælderen eller dit udhus bliver til en udestue.
Vi kan hjælpe med at sikre, at ændringen er i overensstemmelse med gældende lovgivning og kan hjælpe med at søge godkendelse af ændringen.
Få hjælp til lovliggørelse af byggeri
Vi hjælper dig med at få dit ulovlige byggeri gjort lovligt
Kravene til korrekte oplysninger i bygnings- og boligregistret, BBR, er blevet skærpede, og derfor er der rigtigt mange private, der lige nu søger hjælp til lovliggørelse af byggeri.
Der findes især to grunde til at have styr på BBR oplysningerne:
1) Skat laver nye ejendomsvurderinger for alle huse i Danmark. Disse vurderinger laves på baggrund af oplysninger i BBR, og en korrekt BBR er nødvendig for at kunne beregne en korrekt ejendomsskat. Som husejer vil du modtage et brev fra Vurderingsstyrelsen og blive pålagt at tjekke din BBR og bringe eventuelle uoverensstemmelser i orden.
2) Derudover har mange boliger og sommerhuse skiftet hænder de sidste år, og i den forbindelse bliver mange opmærksomme på ukorrekte oplysninger i BBR.
➜ Læs vores BBR guide og se hvordan og hvad du selv kan rette
Generelt er der rigtigt mange, der søger råd hos os fordi:
- de har bygget uden tilladelse, og har fået en varsling af kommunen
- de er ved at sælge et hus, hvor mægler har oplyst om manglende tilladelser
- de har bygget nyt, men har svært ved at få godkendt det hos kommunen
Vi rådgiver dig uanset din situation, så du kommer hurtigst muligt videre. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende gennemgang af din sag.
Retlig og fysisk lovliggørelse
Ved retlig lovliggørelse hjælper vi dig med at gøre ulovlige forhold lovlige ved at søge tilladelser eller dispensation til at beholde det opførte byggeri. Det betyder altså, at byggeriet formelt set lovliggøres uden at ændre noget ved byggeriet.
Skal dit byggeri derimod fysisk lovliggøres, hjælper vi dig med at finde frem til, hvordan byggeriet skal ombygges eller evt. nedrives i forhold til overensstemmelse med lovgivningen.
Vi hjælper dig med at få styr på både det formelle og materielle, så du kan få godkendt dit byggeri.
Er dit byggeri ulovligt?
Dit byggeri er ulovligt hvis:
- Det ikke lever op til byggelovens krav på opførelsestidspunktet, eller hvis det ikke lever op til vilkårene i en byggetilladelse
- Det er opført uden byggetilladelse eller dispensation
- Byggetilladelsen eller dispensationen er ugyldig.
Byggeriet kan altså være ulovligt på flere måder – både formelt og materielt.
Sådan kan ulovligt byggeri gøres lovligt
Fik du ikke ansøgt om byggetilladelse, da bygningen blev opført, findes der to muligheder:
Mulighed 1: Du kan søge om en retlig lovliggørelse af dit byggeri. Den kan f.eks. opnås hvis bygningen opfylder de byggetekniske krav der eksisterer for en bygning af den art. I dette tilfælde ville du have opnået en byggetilladelse, hvis du havde ansøgt om dette inden byggeriet.
Hos Nymann & Juhl kan vi fortælle dig, om du kan opnå denne - og efterfølgende hjælpe dig med at opnå din lovliggørelse. Vi ved præcis hvilken type dokumentation, der er nødvendig for at opnå retlig lovliggørelse. Det er derfor ofte en forholdsvis nem sag, og vi sørger for den rette dokumentation, der sikrer at sagen hurtigt opnår godkendelse af kommunen.
Mulighed 2: Det er nødvendigt med en fysisk lovliggørelse af dit byggeri. Det betyder, at bygningen ikke opfylder de krav, der stilles for at opnå byggetilladelse. Derfor er det nødvendigt enten at tilpasse byggeriet eller at rive det ned, for at det overholder reglerne.
Nogle gange kan forholdsvist enkle rettelser være nok for at opnå en fysisk lovliggørelse, det kan f.eks. være at flytte en mur eller sænke taget på din carport.
Indimellem sker det dog, at kommunen forlanger at bygningen helt skal fjernes. Det kan være fordi, det simpelthen ikke er muligt at ændre bygningens konstruktion til at opfylde kravene, eller hvis afstandskrav til skel ikke er opfyldt – her vil vi dog altid undersøge først, om vi kan søge dispensation.
I langt de fleste tilfælde vil vi gøre alt for, at finde en løsning på, hvordan du kan ændre den eksisterende bygning til at opnå en fysisk lovliggørelse.
Vi er specialister i at hjælpe private hurtigt og smertefrit igennem systemet
Vi er dine specialister i forbindelse med rådgivning til private om byggetilladelser, lovliggørelser og færdigmeldinger. Vi har specialiseret os i at få alle hurtigt og smertefrit igennem systemet, og faktisk handler 90% af vores sager om lovliggørelse, byggetilladelser og færdigmeldinger.
Vi er selv tidligere sagsbehandlere ved kommunen og har et indgående kendskab til lovgivningen, da vi har en tæt dialog med landets kommuner og altid opdateres på ny lovgivning.
Vi kan hjælpe dig til at undgå unødvendig lang sagsbehandling
På grund af den øgede efterspørgsel på hjælp til lovliggørelse af byggeri, kan sagsbehandlingen være rigtigt lang i din kommune.
F.eks. har man 4 uger til at rette sine oplysninger i BBR når man har modtaget et brev fra Vurderingsstyrelsen, og det betyder, at der i perioder er kæmpe stort pres på kommunernes sagsbehandling.
Vi ved præcis, hvad der skal til for at få dit ulovlige byggeri lovliggjort. Vi indsamler kun den nødvendige information - hverken mere eller mindre. Det betyder at sagen efterfølgende kun kræver et minimum af sagsbehandling i kommunen.
Du undgår at din sag bliver afvist og at du derfor skal om bagerst i køen igen.
Sådan foregår vores sagsbehandling
I langt de fleste tilfælde kan rådgivningen klares pr. telefon og mail. På den både sparer du både tid og penge.
Behovet for hjælp er meget individuelt fra sag til sag. Du er altid velkommen til at ringe og få en uforpligtende telefonisk gennemgang af sagen. Herfra kan vi drøfte mulighederne.
Skal vi hjælpe dig i mål med din lovliggørelse?
Kontakt os nu for en uforpligtende snak på telefonen. Her vil vi afdække behovet hos dig og komme med en klar køreplan på, hvordan vi får dit byggeri gjort lovligt.
Vi taler dit sprog og hos os er du i trygge hænder.