Få hjælp til at gennemgå husets tilstand med køberrådgivning

Køberrådgivning til private

Står du overfor et huskøb? Er du i tvivl om boligens tilstand? Har du brug for hjælp til at gennemskue dokumenter og rapporter? Eller har du brug for et ekstra sæt øjne til at vurdere, om boligen kan blive din drømmebolig uden at sprænge budgettet? Så tag os med på råd.

Er du opmærksom på, at mægleren er sælgerens mand? Derfor er det som køber en god idé at have en uvildig byggerådgiver med til at gennemgå boligen.

Som sælger har du måske behov for en uvildig byggeteknisk gennemgang af dit hus, inden du sætter det til salg. Det kan være, du har bygget om selv og mangler at få lovliggjort dine ændringer. Så står vi også klar til at hjælpe dig, så dit boligsalg kan glide lettest muligt, så interesserede købere henvender sig.

Køberrådgivning

Sådan kan vi hjælpe dig når du køber nyt hus eller skal sælge:

Ved køberrådgivning tilbyder vi:

  • Gennemgang af boligens dokumenter i forhold til lokalplan, forurening, servitutter m.m.
  • Byggeteknisk gennemgang af boligen samt tilstandsrapport.
  • Gennemgang af boligens generelle tilstand samt ønsker til renovering og udbedring af eventuelle fejl og mangler i tilstandsrapporten, samt i forhold til kommende vedligeholdelse og investeringer.

Med hjælp fra en køberrådgiver er du sikret, at der er styr på alle detaljer, boligens dokumenter og du bliver bekendt med fremtidige forbedringer, så du undgår overraskelser.

Køberrådgivning ved Nymann & Juhl Byggerådgivning

Fugt, Skimmel eller Radon

I forbindelse med køberrådgivning tilbyder vi også at tjekke efter fugt i boligen med avanceret testudstyr samt muligheden for at tilkøbe skimmelsvamptest og undersøgelse for radon i huset.

Med køberrådgivning sikrer vi dig den bedst mulige start i dit nye hus, så du kun skal bekymre dig om, hvor sofaen står bedst i forhold til tv'et.

Sådan foregår køberrådgivning ved huskøb

Formålet med køberrådgivning er for det første at afdække husets tilstand og eventuelle mangler og herigennem rådgive dig om, hvor faldgruberne kan være og hvad der bør udbedres nu og på sigt.

Ofte vil du som potentiel køber have ønsker og drømme i forhold til at sætte dit eget præg på boligen, og i den forbindelse kigger vi sammen på, om det er realistisk at opnå dine boligforbedringer inden for dit budget.

Styr på dokumenterne

Først og fremmest sikrer vi, at der er styr på dokumenterne. Indledningsvis gennemgår vi tilstandsrapporten, elrapporten og energimærkningen. Derudover gennemgår vi også, om BBR stemmer overens med de faktiske forhold.

Alt dette er grundlaget for den byggetekniske gennemgang, som vores byggerådgiver vil have taget stilling til før besøget på ejendommen.

Den byggetekniske gennemgang

Vores køberrådgivning inkluderer en byggeteknisk gennemgang. Det vil sige, at vores byggerådgiver undersøger ejendommen og laver en teknisk gennemgang.

Du kan selv vælge at deltage i gennemgangen, hvor vi følger op på tilstandsrapporten og gennemgår eventuelle fejl og mangler. På baggrund af dette kan vores byggerådgiver informere om, hvad der skal til for at udbedre eventuelle fejl og mangler.

Med den byggetekniske gennemgang af boligen bliver du informeret om, hvad der bør udbedres nu, og hvad der kan vente i 2-5 år.

Hvis du ønsker at renovere boligen, så gennemgår vi mulighederne og kommer med forslag og løsningsmuligheder til, hvordan du kan gå frem.

 


Køberrådgivning ved køb af typehus

Hos Nymann & Juhl Byggerådgivning tilbyder vi også køberrådgivning til dig, der gerne vil købe et typehus. Det kan være en rigtig god idé at få en uafhængig rådgiver ind over sagen, da vi ikke har økonomiske interesser i opførelsen af dit typehus.

Vi starter med at gennemgå kontrakten for at se, om kontraktgrundlaget er okay. Er priserne rimelige? Kan der opstå uforudsete udgifter? Ofte er der visse forbehold i kontrakterne. For eksempel ser vi ofte, at prisen på udgravning er beregnet i forhold til fjernelse af 20 cm jord. Meget ofte skal der graves 1 m jord af, og det har en væsentlig indflydelse på prisen. Derfor kan der være mange penge at spare ved at hyre en uafhængig rådgiver til projektet.

Vi kan også hjælpe med at føre tilsyn og gennemføre eftersyn af typehuset under og efter opførelsen, så du er sikker på at få det ønskede resultat uden fejl og mangler.

 


Kan dine byggedrømme gøres til virkelighed indenfor dit budget?

En stor del af køberrådgivningen ved boligkøb er at fastslå, om dit afsatte budget rækker både til køb af huset, men også til udbedringer af fejl og mangler samt eventuelle renoveringsdrømme. Hvad vil det koste at lave et ekstra værelse, skifte gulv, modernisere badeværelset eller skifte taget? Vi hjælper dig med det store overblik.

Vi kan også hjælpe dig med at tegne dine byggedrømme, så du nemt kan se mulighederne i dit nye hus. Ender du med at købe huset og give dig i kast med en større renovering, kan vi hjælpe dig med projektering af byggeriet, så du undgår overraskelser og hele projektet glider lettest muligt.

 


Mulighed for tilkøb af ydelser

Der er forskellige behov alt efter hvilken type ejendom, der skal gennemgås. Vores byggerådgiver medbringer udstyr til måling af fugt i murværk og træværk. Brug af dette udstyr er en del af vores service.

Derudover er der mulighed for at tilkøbe en termografisk undersøgelse. Den kan afdække, hvor godt huset er isoleret og så du kan undgå dyre regninger i fremtiden. Vi afdækker eventuelle utætheder og kuldebroer, som giver varmeudslip. Især ved ældre huse kan denne undersøgelse være en god idé at få foretaget inden købsaftalen underskrives.

 


Pris på køberrådgivning - hvad koster det?

Intet hus og ingen gennemgang er ens. Derfor er der ikke en fast pris på køberrådgivning. Der er eksempelvis stor forskel på en byggeteknisk gennemgang af en ejerlejlighed og en byggeteknisk gennemgang af en landbrugsejendom. Derudover har det stor betydning, hvor gammelt huset er, og hvor stort det er – og selvfølgelig hvor du bor i forhold til udgifter til kørsel.

Ring til os for at få et uforpligtende tilbud på køberrådgivning, der matcher dine ønsker og behov.

 


Skal vi hjælpe dig til at træffe et informeret valg omkring køb af din drømmebolig?

Lad os give dig ro i maven og et overblik, inden du køber din drømmebolig.

Vi hjælper dig med at klarlægge, hvor "sundt" huset er, og om det er realistisk at komme i mål med eventuel renovering og istandsættelse inden for dit budget.

Ring til os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.