23. sep 2020
Vi har travlt og ansætter ny medarbejder til projekteringsopgaver
Vi har heldigvis fået en masse nye, glade kunder. Samtidig er det vigtigt for os, at vi stadig kan løse opgaverne lige så hurtigt, som de kommer ind.
Derfor har vi pr. 1. september 2020 ansat Mikkel Thye, 23 år. Mikkel er nyuddannet Bygningskonstruktør på den internationale linje i Aarhus, bor i Randers og har fået fast plads på kontoret i Grenaa hos Nymann & Juhl Byggerådgivning.
Mikkels hovedopgaver bliver bl.a. at varetage vores projekteringsopgaver vedr. planlægning og tegningsmateriale, samt intern planlægning og sagsstyring.
Vi ønsker Mikkel hjertelig velkommen, og ser meget frem til samarbejdet.
Vi slår nye stillinger op på vores hjemmeside samt Facebookside, når vi mangler flere hænder, ekstra kompetencer eller praktikanter hos Nymann & Juhl Byggerådgivning. Men du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os og sende en uopfordret ansøgning.
Om Nymann & Juhl Byggerådgivning
Nymann & Juhl Byggerådgivning er startet af Casper Juhl, der med en baggrund som tømrer, bygningskonstruktør, byggesagsbehandler i flere kommuner og senest projektleder i en mellemstor byggevirksomhed har stor erfaring på området. Målet er, at hjælpe især private til at skyde genvej, så både nybygnings- og renoveringsprojekter kommer hurtigt og nemt gennem den kommunale sagsbehandling.