1-års reception hos Nymann & Juhl

Nymann & Juhl Byggerådgivning

1-års reception


HURRAAAA! Et helt år er gået – og hvilket år. Vi har fået en forrygende start, og vi har haft travlt lige fra dag et.

Et ekstra sæt hænder

Det ser ikke ud til, at vi får mindre at se til den kommende tid, og derfor har vi netop ansat et ekstra sæt hænder. Det gør vi for at nå i mål med vores mission: at få vores kunder hurtigt igennem deres byggeprojekter fra start til slut.

Anne M. Smed Rasmussen har tilsluttet sig vores team som byggerådgiver og bygningskonstruktør, og vi glæder os over, at vi allerede et år efter Caspers første arbejdsdag som selvstændig byggerådgiver kan tælle i alt tre mand og en praktikant på kontoret – og flere hænder er på vej. 

Det skal fejres!

I anledningen af vores årsdag havde vi inviteret familie, venner og samarbejdspartnere til 1-års reception den 11. juni i de smukke omgivelser på Kystvejens Hotel og Konferencecenter. Vores netværk er en stor støtte i den succes, vi har, og derfor skulle vi naturligvis fejre det sammen med dem. 

Tak til alle, der var med til at fejre dagen med os, samt til alle vores kunder og samarbejdspartnere gennem året. Vi glæder os til at hjælpe endnu flere igennem store som små byggeprojekter fremadrettet.

Tilbage til arbejdet

Lige nu er det vores nye samarbejde mellem kommunen, arkitektfirmaet Arkikon og Nymann & Juhl Byggerådgivning, der fylder meget. "Det er vildt, at vi efter kun et år på markedet, kan være med til sådan et samarbejde. Efterspørgelsen er stor lige nu, og det er dejligt, at vi som to – på papiret – konkurrerende firmaer kan finde sammen om at løse opgaven," fortæller Casper, der også med andre opgaver har fundet en god sparringspartner i Arkikon.